Yellow May og det sidste kast
juni 17, 2025
Michael Olesen’s Yellow May og det sidste kast Yellow May forbinder jeg, som hovedregel, med forår og en slags optakt til majfluefiskeriet, men jeg har
2. april. Grejet blev pakket og turen gik til åen. Det var årets første af sin slags, med nye tørfluer og nymfer, fra vinterens nørklerier. Det var min sæsonpremiere, kaffen smagte ekstra godt og solen lunede behageligt, når den kiggede frem. Fiskeri blev der ikke meget af, men den første dag er altid noget særligt. Som et gensyn med en gammel ven og lidt som at blive født på ny.
2. april. Grejet blev pakket og turen gik til åen. Det var årets første af sin slags, med nye tørfluer og nymfer, fra vinterens nørklerier. Det var min sæsonpremiere, kaffen smagte ekstra godt og solen lunede behageligt, når den kiggede frem. Fiskeri blev der ikke meget af, men den første dag er altid noget særligt. Som et gensyn med en gammel ven og lidt som at blive født på ny.
Rhodani klækningerne blev gradvist lidt mere stabile, som april måned skred frem. Der kom pænt med slørvinger og så var der utrolig mange tjørnefluer på visse dage. Overfladeaktiviteten og dermed betingelserne for tørfluefiskeri var rimelig gode og de første pæne ørreder blev overlistet.
Fra de sidste dage af april, til midten af maj, skedte der utrolig meget ved åen, både med hensyn til insektliv og fiskeri. Der var spænding og variation for alle pengene og rig mulighed for at matche insektlivet, med nærmest alt hvad jeg havde i flueæsken. Der var rigtig mange alder fluer, som imiteres bedst i larvestadiet, men af og til bliver den også taget som vinget insekt. Nogle dage har der været rigtig mange small Spur-wings, der på forunderlig vis forvandlede fiskeriet til det rene stalling-sjov. Men det var dog rhodani, med sin gode størrelse, der som regel spillede førsteviolin, i den første uge af maj måned, hvis der altså bare var nok af dem. Rhodani klækningerne er i hovedreglen ret korte, men til gengæld kan de være tilsvarende kraftige og sådan en oplevelse havde jeg lige præcis d. 7. maj. Der var allerede et tegn fra fiskeguderne først på eftermiddagen i form af to danica duns, hvoraf jeg fiskede den ene op med mit net, for at studere vidunderet. Årets første duns ser jeg altid i netop dette sving, ca. en uges tid før det rigtig går løs med majfluerne. Naturen har sin rytme og mønstre, som jeg synes er værd at lægge mærke til.
Jeg har haft den udsøgte fornøjelse, at skrive et kapitel om min ”Luna Mayfly”, i Gordon Van Der Spuy’s seneste bog ”The Feather Mechanic ll: Beyond the pattern” Gordon har illustreret bogen utrolig flot og har bl.a. også tegnet alle binde-steps til min flue.
Mere info findes på Gordon van der Spuy’s sociale medier.
Du kan finde en kopi af “The Feather Mechanic II: Beyond the Pattern” på www.themissionflymag.com
Her finder du et udpluk af mine fluer og du kan meget nemt lære at binde dem, ved hjælp af step-by-step billederne med tilhørende forklaringer.
Lidt senere, lidt længere nedstrøms, var der en flot rhodani klækning, tilsat et virvar af små stankelben, slørvinger og alder m.m. og midt i hele herligheden var der en flot ørred, der tog for sig af retterne. Jeg serverede en helt klassisk parachute rhodani størrelse 14, som den venligt accepterede, efter et par kast. Det var en utrolig stærk fisk, som jeg tabte under en af brinkerne og den stak af med både flue og forfangsspids, øv, det gjorde lidt ondt. Det var jo årets første store fisk. Men som jeg nævnte tidligere, så var der et tegn fra fiskeguderne, 2 stk. danica duns og lidt overtroisk har man jo lov til at være. Godt og vel 3 timer senere var der spinnerfald og det som jeg normalt vil regne for at være umuligt skedte. På nøjagtig samme standplads, står der igen en flot ørred og sipper fluer. Den fik serveret nøjagtig samme universelle flue, som tidligere på dagen og tog den meget selvsikkert. Denne gang var jeg klar, rusten var banket af og jeg var helt og aldeles fokuseret på, at lægge et passende pres og holde godt øje med alle forhindringer i og ved åen. Efter godt og vel 10 min. kunne jeg lande en 51 cm bækørred. Hvilken forløsning og helt utroligt, hvis det altså var den samme fisk, som løb med min flue og forfangsspids tidligere på dagen.
Der blev helt stille ved åen, i noget tid, efter dette optrin, men denne dag var noget helt særligt, hvad angik insekter. Aftenen bød på en meget stor sværmning af en mindre vårflueart og klækning i åbent vand af samme. Muligvis var det sandfly. Pludselig var der aktive fisk, både opstrøms og nedstrøms. Mørket kom snigende, men jeg kunne lige akkurat nå at gafle en flot 43 cm stalling efter solnedgang og dagen var på alle måder fuldkommen.
10. maj var jeg igen ved min lille å, som nu havde forvandlet sig til noget der kunne minde om et paradis, for en tørfluefisker som mig. De grønne siv langs bredden havde fået godt fat. Isfuglen kom forbi min udkigspost flere gange, lavt over åens vandspejl, helt karakteristisk i høj fart. Der var også kommet nye insekter til. Yellow May klækkede her og der. Der var ikke mange, men de kom jævnt, i det som Englænderne ville kalde et ”trickle hatch” Den smukke svovlgule døgnflue blandede sig med de gule slørvinger ”Yellow Sally” en majflue i ny og næ og meget andet godt, men dem der var flest af, var rhodani eller ”Large dark olive” om man vil og derfor var min Parachute rhodani endnu en gang dagens lykke-bringer, med et par smukke rødplettede ørreder på samvittigheden. Den fisk som havde størst underholdningsværdi og gav mig det bredeste smil, var en tyksak på 40 cm. Den stod halvvejs under en brink og krævede et lettere kringlet kast. Der er ikke noget som en fisk, som man har gjort sig fortjent til.
Se flere billeder fra turen nedenfor
14. maj kom det så. Det berømte skift til det ikoniske majfluefiskeri. På de nedre stykker af åen, var det endnu tidligere. Sådan har det altid været. Men noget var nyt. Majfluerne var tidligt på den og tendensen var den samme sidste år. Jeg opdagede faktisk ikke, at det var en majfluedag, før min telefon bimlede, med en besked fra Jens, der lød som følger ,, Årets første på majflue. 38 cm” efterfulgt af to smileyer. Klækningerne var tiltagende, hen over eftermiddagen og jeg fik heldigvis også min første majflue-fisk og flere kom til.
Aftenen var kølig og en helt anden ”historie” Som hovedregel slutter tørfluefiskeriet om aftenen, når næsetippen bliver kold. Insekterne bliver kolde og sætter sig i vegetationen, men det sker, at nogle få ørreder eller stallinger, stadig er ”på finnerne” og samler dagens rester op, på åens mørke vandspejl. Der var ikke noget spinnerfald og jeg havde næsten opgivet, at finde flere aktive fisk og jeg var også begyndt at fryse lidt, i min alt for tynde trøje, da jeg opdagede endnu en lovende ring, i læ bag et buskads, kun fem meter fra min udkigspost. Fisken tog min flue, da den lå optimalt i dens fødebane, efter bare to kast. Herligt!!!! Det var en virkelig stærk ørred, der tog nogle gode ”løbeture” før den var klar til en landing med nettet. Det var en af de smukkeste fisk jeg længe havde set. Målebåndet sagde 45 cm og så havde den en konditionsfaktor af en anden verden. Et syn for guder.
18. maj var det overskyet hele dagen og det skulle vise sig, at være godt klækkevejr. Der kom rigeligt med duns fra kl. 15 til 19 og således blev det en spændende eftermiddag ved åen, hvor jeg bl.a. blev forkælet med en formidabel blåmand på 45 cm og en flot ørred på 46 cm. Majflue fiskeriet var stadig jomfrueligt og fiskene meget ivrige og til tider nærmest overstadige. Der var ikke noget spinnerfald endnu, hvilket jeg naturligvis heller ikke havde forventet, så tidligt på sæsonen.
Dagene fra 18. til 27. maj har mildest talt været udfordrende. Vinden har været barsk. Det har regnet en del og aftenerne, i særdeleshed, har været usædvanlig kolde. Majflue duns og andre relevante arter, kunne sagtens klække under de beskrevne forhold, men de store spinnerfald er udeblevet. Alle sæsoner er naturligvis forskellige og i år har der været meget ventetid. Spinnerne har ladet vente på sig, men i dag, d. 27. maj tror jeg det vender, for i morgen har vejrguderne sørget for rolige vindforhold og lunt vejr. Jeg er den fødte optimist og jeg glæder mig til hver dag, i denne tid.
Hav fingeren på pulsen, og læs om det seneste i min verden af flue fiskeri og flue binding.
Michael Olesen’s Yellow May og det sidste kast Yellow May forbinder jeg, som hovedregel, med forår og en slags optakt til majfluefiskeriet, men jeg har
Michael Olesen’s Forår bliver til sommer, brudstykker fra en dagbog 2. april. Grejet blev pakket og turen gik til åen. Det var årets første af
Binde Guide: Hvordan du binder Michael Olesen’s Danica Dun Krog: Maruto d21 str. 10 Tråd: Classic Waxed 12/0 fra Semperfli, primrose til abdomen og brun
Michael Olesen’s Efterårs Vårflue-sjov På vej i bilen, mod Jylland, er åen allerede i tankerne. Er der mon læ langs træerne? Kan det betale sig
Michael Olesen’s Postkort fra Danica-Land Majflue fiskeriet er altid værd at vente på, men i år var ventetiden ikke så lang. Det ikoniske insekt kom
EOS European Outdoor Show i Verona EOS Verona 2024 Billeder taget af Lorenzo Mangini & Margrethe Olesen Italienerne har det hele; verdens bedste køkken, utrolig
Follow Michael on his social medias to stay updated with new fly tying creations and the latest from the local river.
Don’t miss any articles or news. Get the latest updates via email. Don’t miss out, you might end getting hooked.
Any time you may unsubscribe. (Not active)