Danica Dun
december 8, 2024
Binde Guide: Hvordan du binder Michael Olesen’s Danica Dun Krog: Maruto d21 str. 10 Tråd: Classic Waxed 12/0 fra Semperfli, primrose til abdomen og brun
Fluedesign og fluer i alle afskygninger stjæler min fritid, og jeg kan dybest set ikke rigtig forklare hvorfor. Måske er der tale om et behov eller en besættelse? Hvem ved? Det eneste jeg kan sige, med nogenlunde sikkerhed er, at jeg personligt finder æstetikken i fluebindingen vældig betydningsfuld og tilsyneladende værd at bruge min tid på. Med tiden har jeg indset, at en flue faktisk ikke fanger fisk, før den har ”fanget” fluefiskeren, som Torill Kolbu engang udtrykte det i bogen ”Fluenes dronning”.
Fluedesign og fluer i alle afskygninger stjæler min fritid, og jeg kan dybest set ikke rigtig forklare hvorfor. Måske er der tale om et behov eller en besættelse? Hvem ved? Det eneste jeg kan sige, med nogenlunde sikkerhed er, at jeg personligt finder æstetikken i fluebindingen vældig betydningsfuld og tilsyneladende værd at bruge min tid på. Med tiden har jeg indset, at en flue faktisk ikke fanger fisk, før den har ”fanget” fluefiskeren, som Torill Kolbu engang udtrykte det i bogen ”Fluenes dronning”.
De klassiske tørfluer er smukke og elegante. Utroligt majestætiske og stolte fremstår de, med deres kække fremadrettede hackler, og ofte er de også udstyret med pænt splittede vinger. Der er noget potent over sådanne tørfluer, noget dragende, ja, det er nærmest som om de kigger op fra flueæsken og insisterer på at blive fisket med. Potensen daler dog en anelse, når jeg ser på nogle af de gamle nymfer. Så er vi ”nede på jorden” igen. De er praktiske arbejdsheste. Død effektive naturligvis, men bestemt ikke en fest at se på. Jeg ved godt at det er en anelse kategorisk, når jeg sætter det op på denne måde, og måske blev der i virkeligheden bundet mange elegante majfluenymfer, da ”Ruder konge var Knægt”, men der er helt sikkert ikke, historisk set, publiseret ret mange regulære majflue-nymfe-imitationer.
Nu til dags svømmer internettet over af super realistiske nymfer, leveret som helt eller delvist færdige byggesæt, der stort set kun mangler batterierne, så de også kan svømme selv. Men der er også dem som hædrer de gode gamle, og til tider krævende bindeteknikker, såvel som de helt simple, forenklede og bløde af slagsen, der er levende og garanteret gode at fiske med. Som fluebinder kan man meget let blive splittet, og have svært ved at beslutte i hvilken retning ens fluebinding skal gå. Personligt får jeg den største tilfredsstillelse ved, at gå lidt i alle retninger? Hvorfor skulle man ikke prøve at få mest mulig imitation i alle henseender? Det er i hvert fald det jeg har tilstræbt med ”C D nymfen” hvor jeg har kredset lidt ekstra for de små design- og farvedetaljer, og på samme tid har jeg gjort den blød og levende. Den er i hvert fald et bud på en moderne nymfe, med en ny måde at bruge velkendte materialer og et par anderledes bindeteknikker.
Jeg er helt sikkert ikke alene om, at lide af det velkendte fluebindersyndrom, der ofte går under navnet ”pynte syge”, og da jeg på samme tid ”bokser” noget med min ”fiskeafhængighed” så ligger det jo lige for, at kreere fiskefluer der også pynter lidt i æsken. Det er sjældent for fiskens skyld, at jeg pynter mine fluer med et par detaljer ekstra, men egentlig mener jeg, at det giver god mening, at øge antallet af detaljer, jo større fluen er. I det mindste er disse detaljer synlige for fluefiskeren, der vælger fluen, som skal bindes for enden af forfanget.
Der er løbet meget vand i åen, siden jeg bandt min første nymfe, og som tiden er gået, er disse blevet mere naturligt bløde og praktisk anvendelige, og det samme gælder for ”C D nymfen”. Men de små detaljer, som farvespil og tilspidsede haletråde med fimrehår, må ikke være på bekostning af fornuften. Det vigtigste for mig er trods alt realisme, bl.a. i form af liv, bevægelighed og bløde materialer, der føles bløde for fisken at sætte tænderne i. Jeg er stærkt overbevist om, at fisken er længere om at spytte nymfen ud igen, hvis den føles naturlig at tygge i. Doug Swisher og Carl Richards har også lavet en interessant undersøgelse der viste, at ørreden tygger overraskende meget på føden, hvis den føles naturlig, og omvendt er den hurtig til at spytter ud igen, før du kan nå at stramme linen op, hvis nymfen er fremstillet i hårde og stive materialer. Netop af denne grund har jeg valgt chenille som abdomen, afisoleret, med inspiration fra Henrik Juuls nymfeben (HJP tools), jeg bruger ”bare” chenillen som abdomen, bundet ind i den tynde afisolerede ende, hvor den kunstige luv er trukket af med en saks, som det er forklaret i step by step opskriften. ”C D nymfen” er konstrueret således, at den bl.a. kan fiskes i en rolig jævn bevægese, og stadig være fuld af liv, grundet de levende materialer som eks. cdc og marabou.
Generelt er de fleste af mine fluekreationer ikke som sådan færdige, når de første gang bliver prøvet af. Nogle får den første svømmetur i badekarret, hvis demoen eksempelvis er klar i løbet af vinteren, hvor jeg sjældent har noget at gøre ved åen. Det lyder måske lidt tosset, men hvis jeg er begejstret for en flue, der af en eller anden grund er faldet heldigt ud, så må jeg naturligvis straks have opklaret om den fungerer i vand. Chenille Danica nymfen, er et eksempel på en flue, der fik sin første ”tur” i badekarret, med 2 meter fluorocarbon i tykkelsen 5x. I den anledning fandt jeg ud af, at nymfen havde brug for en lille køl, som vægtbelastning, for ikke at komme ud af balance, og siden har jeg også skiftet det tykke lag UV lim over vingekasserne ud med Ultra Thin Skin, for at minimere vægten øverst på nymfen.
Her finder du et udpluk af mine fluer og du kan meget nemt lære at binde dem, ved hjælp af step-by-step billederne med tilhørende forklaringer.
I en del af de gamle Engelske fluefiskebøger, er majfluenymfen bestemt ikke pænt omtalt, da det af mange fluefiskere var anset for noget nær en forbrydelse, at fiske med en sådan. Den generelle holdning var simpelthen, at det var for nemt at fange fisk på nymferne, og derfor direkte usportsligt. Jeg oplever stadig, den dag i dag, at nogen er præget af de holdninger, som de har hørt- og læst om for flere menneskealdre siden, og det er naturligvis ikke min mission at lave om på dette. Jeg har personligt et glimrende og afslappet forhold til majfluenymfer. På de lange ture, med god tid først på dagen, så svinger jeg gerne en nymfe over åens gode standpladser. Nogle majflue sæsoner er kolde og våde, med kun begrænset tørflueaktivitet, og særligt i sådanne tilfælde, kan der netop være brug for en anderledes tilgang til fiskeriet.
Selv om det er mange år siden, at man har erkendt vigtigheden af nymfen, i hvert fald i litteraturen, som fødegrundlag for fiskene, og ikke mindst som effektiv fiskemetode, så har metoden ikke rigtig vundet indpas i majfluefiskeriet. Jeg vil gætte på, at mindst 9 ud af 10 majflueartikler igennem tiden, har handlet om tørfluefiskeriet, hvilket til en hvis grad er forståeligt, da store fisk i overfladen er både tillokkende og fascinerende på samme tid. I tillæg til dette, vil jeg lige nævne, at jeg kender flere dygtige nymfefiskere, der får en del ekstraordinært store fisk på majflueymfe, som de helt sikkert ikke havde fået i tale på tørfluen.
Nymfefiskeri i majfluetid handler for mig om, at have et godt supplement under særlige omstændigheder. Nymferne er en del af helheden, når alle insektets stadier tænkes ind, og det jeg finder sjovt og interessante ved at være imitations-fisker, er i høj grad, at forstå hvad der insektmæssigt foregår i åen, og derved have mulighed for at foretage et kvalificeret fluevalg.
Som årene er gået, og indstillingen til hjemtagelse af bækørred har ændret sig, så er det ikke længere så almindeligt at undersøge indholdet af fiskens mavesæk, som ellers er en glimrende indikator på fiskens adfærd. Det siger jo nærmest sig selv, at det der findes i fiskens mave, må ha´ været på ”menukortet”. Jeg bruger ikke selv at undersøge maveindhold fra bækørred, da jeg naturligvis genudsætter disse, men jeg har kendskab til mange af sådanne undersøgelser, fra mine gamle og alt for støvede bøger og gode venners fortællinger, der alle bekræfter, at man ved en undersøgelse af en ørreds maveindhold, fra en fisk der helt tydeligt tager duns, der vil man finde mange flere nymfer end duns. Det kan man måske udlede flere ting af, men det er i hvert fald ret sikkert, at ørreden spiser mange nymfer, og måske indtager den også en del nymfer/emergere under dun klækninger, hvor man som simpel, og måske logisk tænkende fluefisker tror, at det kun er duns der bliver taget. Det er ikke altid så indlysende, og det skal det da heller ikke være. Der må hellere end gerne være dage ind imellem, hvor der er noget at fundere over. Nemt fiskeri er hurtig glemt, men til gengæld kan udfordringen med ”Gamle Ole”, i det mørke, dybe sving, meget nemt udvikle sig til det stof som eventyr er gjort af.
De fleste majflue fiskere dyrker udelukkende tørfluefiskeriet, duns om eftermiddagen og spinnere om aftenen, men nymfe og emergere er ”bare” super effektive, og disse stadier forlænger din fiskedag med adskillige timer, da det er oplagt at fiske med nymfe om formiddagen og emergers når dun-klækningerne er på vej, som regel først på eftermiddagen. Dette kommer naturligvis an på hvor i landet man fisker, og om det er første eller sidste uge af majflue sæsonen.
Chenille Danica nymfen er, som andre majflue nymfer, rigtig god til diverse nedstrømsteknikker, da det derved er muligt, og ret naturligt, at tilføre nymfen en kontant bevægelse mod åens vandoverflade. Der er ikke mange kvikke ørreder der kan stå for denne opadgående bevægelse. Du kan naturligvis også fiske traditionelt opstrøms, dead drift, og hvis forholdene tillader det, er det faktisk også muligt at tilføre nymfen en del liv, i form af nogle kraftige nyk med stangen, idet denne bevægelse er helt naturlig for de store majfluenymfer, der faktisk er ret gode svømmere.
Materialeliste
Jeg tager et stykke chenille på 2,5 cm i længde og trækker behåringen af den ene ende. Dette gør jeg ved at åbne en saks ganske lidt, sætte chenillen i klemme i saksen og trække 2 mm behåring af, ad gangen, indtil jeg i alt har fjernet ca. 1 cm behåring fra chenillen.
Den behårede del af chenillen bliver nymfens bagkrop/abdomen og skal være ca. 13 mm lang.
Jeg placerer nu chenillen i fluestikket, således der ca. bliver 1 mm plads, til at fastgøre den tynde bindetråd. Jeg tørner tråden 5-6 gange rundt i det samme punkt.
Bind alle 3 haletråde ind på samme tid. De behøver ikke at sidde pænt, når de bliver bundet ind. Spred haletrådene og manipuler med dem, indtil du er tilfreds med resultatet, og derefter sikres jobbet med lak eller UV lim. Et lille trick: Jeg holder haletrådene på plads med min negl på højre hånds tommelfinger og tørner tråden med venstre hånd.
Det overskydende materiale klippes af.
Jeg forbereder øjnene ved at klippe 0,8 mm (0,60 mm) monofil fiskesnøre af, som jeg holder på midten, med en smal pincet.
Fiskesnøren smeltes på begge sider af pincetten, med en lighter.
Øjnene bindes på krogen, lige bag krogøjet og farves sorte med vandfast tusch. Det er også en god ide at coate øjnene med UV-lim eller lak, af hensyn til farvens holdbarhed.
Jeg vægtbelaster krogen med 1 eller 2 lag blyfri wire og evt. en lille køl af tungsten, af hensyn til nymfens balance. Vægtbelastningen placeres på forreste 2/3 af krogskaftet, således der er 1/3 tilbage, til indbinding af andet materiale senere.
Chenillen bindes nu på krogskaftets bageste ende, med ca. 2 mm af chenille-kernen synlig, for at gøre bagkroppen så levende som mulig.
Bind marabou in bagest på krogskaftet, som gæller. Jeg bruger den fine marabou, som findes i bunden af mine tørflue-sadler.
Jeg tager et stykke Ultra thin skin, brun (3 mm) og klipper hjørnerne af i den ene ende, således min Ultra thin skin bliver 50% smallere i indbindingspunktet.
Jeg laver en dubbing løkke i samme indbindingspunkt som Ultra thin skin og marabou-gæller.
Det er nu blevet tid til at dække krogskaftet med et tyndt og luftigt lag dubbing og derefter efterlader jeg bindetråden lige bag nymfens øjne.
En lys gul cdc fjer holdes i en klemme og fjerstammen klippes væk.
Cdc fjerstrålerne twister jeg i løkken af bindetråd og tørnes i åbne vindinger over dubbing-kroppen.
En agerhønefjer bindes ind, ved spidsen af fjeren, ca 1 mm bag nymfens øjne. Jeg laver kun et enkelt tørn. Der er muligvis også plads til an anelse ekstra dubbing her, imellem agerhønefjer og øjne.
Jeg trækker nu min Ultra thin skin frem over thoraxområdet, med min højre hånd, alt imens jeg stryger dubbing og fjerstråler i modsat retning, med min venstre hånd. Jeg binder min Ultra thin skin ned, lige bag nymfens øjne, med 3-4 tørn bindertråd.
Nu tager jeg bindetråden fremad, foran nymfens øjne, lige bag krogøjet. Derefter bringer jeg min Ultra thin skin frem imellem nymfens øjne og binder det ned, med min bindetråd, lige bag krogøjet. For at afslutte nymfen, fører jeg igen bindetråden tilbage i punktet bag nymfens øjne. Min Ultra thin skin føres ligeledes tilbage, som bindetråden. Ultra thin skin strammes op og fastgøres med 4-5 tørn tråd, umiddelbart bag nymfens øjne. Jeg afslutter med et whipfinish ved krogøjet.
Jeg tilfører yderligere lidt brun og sort tuschfarve til vingekasserne og coater disse med en lille dråbe uv-lim. Ligeledes børster dubbingen lidt op, så fluen bliver levende at fiske med.
Hav fingeren på pulsen, og læs om det seneste i min verden af flue fiskeri og flue binding.
Binde Guide: Hvordan du binder Michael Olesen’s Danica Dun Krog: Maruto d21 str. 10 Tråd: Classic Waxed 12/0 fra Semperfli, primrose til abdomen og brun
Michael Olesen’s Efterårs Vårflue-sjov På vej i bilen, mod Jylland, er åen allerede i tankerne. Er der mon læ langs træerne? Kan det betale sig
Michael Olesen’s Postkort fra Danica-Land Majflue fiskeriet er altid værd at vente på, men i år var ventetiden ikke så lang. Det ikoniske insekt kom
EOS European Outdoor Show i Verona EOS Verona 2024 Billeder taget af Lorenzo Mangini & Margrethe Olesen Italienerne har det hele; verdens bedste køkken, utrolig
Binde Guide: Hvordan du binder Michael Olesen’s Foam Foil Sedge Krog: Maruto d21 størrelse 10 eller 8 Tråd: Semperfli Waxed 12/0 Rust Krop/abdomen: Rustfarvet Kapok-
Fly Fishing and Insect Exploration Yellow May, Opmærksomhed og Omtanke Den lille å risler og klukker, beroligende og opløftende på ene og samme tid. Naturens
Follow Michael on his social medias to stay updated with new fly tying creations and the latest from the local river.
Don’t miss any articles or news. Get the latest updates via email. Don’t miss out, you might end getting hooked.
Any time you may unsubscribe. (Not active)