Binde Guide: Hvordan du binder Michael Olesen's

Danica Dun

  • Krog: Maruto d21 str. 10

  • Tråd: Classic Waxed 12/0 fra Semperfli, primrose til abdomen og brun til thorax.

  • Haler: 3 stk. strudseherl fra lille kropsfjer

  • Rib: Dirty Bug Yarn, Caddis Brown fra Semperfli

  • Abdomen: Kapok dubbing, Danica colour fra Semperfli

  • Thorax: Hjortehår, Golden Brown og oliven cdc dubbing

  • Wingpost: Skumrør, 3 mm i diameter, grå

  • Hackle og vinger: 3 stk cdc fjer, grå og en French Partridge fjer.

01

Ide'en bag Danica Dun

At lave en emerger der sidder rigtigt i vandskorpen og har nogle sjove detaljer

02

Lær at binde en Danica Dun

Vær opmærksom på de små detaljer og tag dig god tid

03

Step by Step Instruktioner

Billeder i høj opløsning og en tekst der er let at forstå

Idéen Bag Danica Dun

Information Om Danica Dun

Denne flue er mere eller mindre baseret på en af mine tidligere ideer, som jeg den gang gav navnet ”En lille Skumfidus” der kort og godt går ud på, at bruge et lille skumrør som wing post, ved at binde det ned på krogskaftet ca. 2 mm fra krogøjet. Flydeevnen af denne form for horisontale wing post er utrolig god, så måske burde jeg ha’ døbt fluen ”French Partridge med redningsvest” men ind til videre er det ”bare” en danica dun. 

Skummet har også en virkelig god evne til, at holde fast i hackle og vinger, i den ønskede opretstående position. Alle anvendte materialer er meget bløde og dette er, i særdeleshed, vigtigt hvad angår halerne, da alt for stive haler kan have negativ indvirkning på krogning af fisk. Bagkroppen, eller abdomen om man vil, består i denne demo-model af dels flydende kapok dubbing og dels en vandabsorberende type af garn. Tanken er, at bagkroppen skal trænge igennem vandoverfladen og sidde lidt dybt, under fiskeriet. Flydeevnen af skum, cdc og hjortehår i thorax er så utrolig god, at bagkroppen stort set kan fremstilles af hvad som helst. Hareuld, som suger vand, kunne også være et godt valg.

Luna Mayfly finder du også i Gordon Van Der Spuy's nye bog

The Feather Mechanic II

Jeg har haft den udsøgte fornøjelse, at skrive et kapitel om min ”Luna Mayfly”, i Gordon Van Der Spuy’s seneste bog ”The Feather Mechanic ll: Beyond the pattern” Gordon har illustreret bogen utrolig flot og har bl.a. også tegnet alle binde-steps til min flue.

Mere info findes på Gordon van der Spuy’s sociale medier.

Du kan finde en kopi af “The Feather Mechanic II: Beyond the Pattern” på  www.themissionflymag.com

Fluebinding på min måde

Oplev et udvalg af mine fluer og opskrifter

Her finder du et udpluk af mine fluer og du kan meget nemt lære at binde dem, ved hjælp af step-by-step billederne med tilhørende forklaringer.

Step by Step binde guide

Hvordan man binder Danica Dun

Før vi kan starte, skal du sørge for, at du har følgende materialer:

  • Krog: Maruto d21 str. 10

  • Tråd: Classic Waxed 12/0 fra Semperfli, primrose til abdomen og brun til thorax.

  • Haler: 3 stk. strudseherl fra lille kropsfjer

  • Rib: Dirty Bug Yarn, Caddis Brown fra Semperfli

  • Abdomen: Kapok dubbing, Danica colour fra Semperfli

  • Thorax: Hjortehår, Golden Brown og oliven cdc dubbing

  • Wingpost: Skumrør, 3 mm i diameter, grå

  • Hackle og vinger: 3 stk cdc fjer, grå og en French Partridge fjer.

Danica Dun Dansk Guide - Step 1

Krogen placeres i fluestikket og derefter tørnes bindetråden på krogskaftet. 3 stk. strudseherl bindes ned som haler, ved krogbøjningen. Jeg binder alle 3 haler på krogskaftet af en gang og separerer dem efterfølgende, ved hjælp af min tommelfingernegl, som jeg placerer på krogbøjningen og trykker ind på undersiden af haleroden. Halerne kan nu fikseres, i den ønskede position, med en lille dråbe uv-lim, eller et par tørn med bindetråden imellem de enkelte påfugleherl.

- Michael Olesen

Danica Dun Dansk Guide - Step 2

Ribmaterialet bindes ind på undersiden af krogskaftet. Efterlad ca. 1 mm afstand fra haleroden til indbindingspunktet af ribmateriale.

- Michael Olesen

Danica Dun Dansk Guide - Step 3

Dubbingen tørnes på bageste 2/3. dele af krogskaftet. Start med en anelse dubbing imellem haleroden og ribbens indbindingspunkt.

- Michael Olesen

Danica Dun Dansk Guide - Step 4

Ribmaterialet tørnes nu, i åbne vindinger, ca. 4-5 gange rundt om kroppen. Jeg foretrækker at tørne i modsatte retning af tråd retningen, idet jeg undgår, at ribben forsvinder helt med i min dubbing og tilmed bliver fluen lidt stærkere.

- Michael Olesen

Danica Dun Dansk Guide - Step 5

Klip et lille bundt hjortehår af et skind. Bundtet skal være ca. den halve tykkelse af en blyant. Hold bundtet i den kraftige ende, med tommel og pegefinger og rul det lidt fladere imellem fingrene, for derefter at gribe fat i hjortehårene med en papirsklemme eller lignende. Når hårene er jævnt fordelt i klemmen, klippes bunden af disse, med en lang saks.

- Michael Olesen

Danica Dun Dansk Guide - Step 6

Skift bindetråden til en brun farve, eller farv tråden med tusch. Lav en løkke af bindetråd, for enden af dubbing kroppen. Placer hårene i løkken og twist dem med din dubbingtwister.

- Michael Olesen

Danica Dun Dansk Guide - Step 7

Tørn hjortehårene tæt over den bageste halvdel af thorax området.

- Michael Olesen

Danica Dun Dansk Guide - Step 8

Hjortehårene studses nu på over- og underside og enkelte hår fjernes på siderne.

- Michael Olesen

Danica Dun Dansk Guide - Step 9

Tørn lidt cdc dubbing på forreste halvdel af thorax.

- Michael Olesen

Danica Dun Dansk Guide - Step 10

Bind et 3 mm skumrør (blødt skum) ned på thorax, med 3 tørn bindetråd.

- Michael Olesen

Danica Dun Dansk Guide - Step 11

Lav derefter en løkke af bindetråd, i samme punkt eller på krogskaftet, imellem skum og krogøje.

- Michael Olesen

Danica Dun Dansk Guide - Step 12

3 store cdc fjer lægges oven på hinanden. Fjerene holdes med en klemme og fjerstammerne klippes væk, med en lang saks.

- Michael Olesen

Danica Dun Dansk Guide - Step 13

Cdc fjerstrålerne twistes i løkken af tråd og tørnes 5-6 gange hen over skummets nedbindingspunkt.

- Michael Olesen

Danica Dun Dansk Guide - Step 14

Forbered en French Partridge fjer som på billedet, hvor fjerstrålerne er strippet af, på den ene side.

- Michael Olesen

Danica Dun Dansk Guide - Step 15

French Partridge fjeren bindes in i spidsen, på undersiden af thorax, som vist på billedet.

- Michael Olesen

Danica Dun Dansk Guide - Step 16

Tørn French Partridge fjeren hen over skummet, foran cdc strålerne. Fjerstammen fastgøres bag krogøjet, hvor fluen også afsluttes.

- Michael Olesen

Danica Dun Dansk Guide - Step 17

Skumrøret klippes til passende længde og fluen trimmes lidt på undersiden. 

- Michael Olesen
Blog og Nyheder

Seneste Artikler og Indlæg

Hav fingeren på pulsen, og læs om det seneste i min verden af flue fiskeri og flue binding. 

Danica Dun

Binde Guide: Hvordan du binder Michael Olesen’s Danica Dun Krog: Maruto d21 str. 10 Tråd: Classic Waxed 12/0 fra Semperfli, primrose til abdomen og brun

Read More »

Efterårets Vårflue-sjov

Michael Olesen’s Efterårs Vårflue-sjov På vej i bilen, mod Jylland, er åen allerede i tankerne. Er der mon læ langs træerne? Kan det betale sig

Read More »

Postkort fra Danica Land

Michael Olesen’s Postkort fra Danica-Land Majflue fiskeriet er altid værd at vente på, men i år var ventetiden ikke så lang. Det ikoniske insekt kom

Read More »
EOS Verona 2024

EOS Verona 2024

EOS European Outdoor Show i Verona EOS Verona 2024 Billeder taget af Lorenzo Mangini & Margrethe Olesen Italienerne har det hele; verdens bedste køkken, utrolig

Read More »
Foam Foil Sedge Tying Recipe Step 19

Foam Foil Sedge

Binde Guide: Hvordan du binder Michael Olesen’s Foam Foil Sedge Krog: Maruto d21 størrelse 10 eller 8 Tråd: Semperfli Waxed 12/0 Rust Krop/abdomen: Rustfarvet Kapok-

Read More »