Det er ikke afgørende for mig, at jeg kun binder og fisker med mine egne fluedesigns, men det er gået mere og mere i den retning. Omtrent halvdelen af de fluer jeg fisker med, har jeg selv designet og udviklet. Nogle af dem minder naturligvis om andre velkendte fluer, men når man binder fluer efter de principper som jeg allerede har beskrevet og talt lidt om, er det ikke som udgangspunkt de velkendte mønstre som er inspirationen, men som sagt insekterne og kendskabet til disse, og naturligvis et indgående kendskab til fluebindings materialernes egenskaber. Jeg bruger hellere end gerne en blanding af naturlige og kunstige materialer, selv om det er en trend i tiden, ikke at bruge plastik i fluerne. Personligt er jeg tilhænger af en fornuftig balance, frem for at gå til yderligheder. Som den halvgamle dreng jeg er, kan jeg huske den innovative John Bets, som i alle henseender var et forbillede og helt særligt for hans måde at anvende kunstige materialer, som eksempelvis plastik og det samme gælder i vid udstrækning for fluebindere som Oliver Edwards, Paul Whillock og Steve Thornton, som er de første jeg lige kan komme i tanke om. Jeg mener at balancen må være op til den enkelte, men selv har jeg valgt at kombinere det bedste fra de to verdener, den kunstige og den naturlige.
En personlig bindestil har også noget at gøre med materialevalg og der må jeg lige nævne, at jeg ganske enkelt er helt vild med cdc fjer, som tilmed er ret definerende for min bindestil. Cdc indgår i rigtig mange af mine fluer, og det er der rigtig mange gode grunde til. Det er absolut ikke for sjov at cdc bliver kaldt ”The Miracle feather”. Der er tale om en fjer der har forført en hel flue fiske verden, inklusiv mig selv. Jeg var faktisk ikke klar over, at man kunne være cdc afhængig, før jeg læste Leon Links bog ”Tying flies with cdc”, men nu ved jeg det. Der findes ikke en eneste fjer, der kan imitere insekter som cdc. Det er flydende, levende, blødt, transparant og tilmed overraskende stærkt. De fleste forbinder cdc fjer med tørfluer, men jeg bruger lige så ofte materialet til nymfer. Dette er bare et enkelt eksempel på hvad de seneste 30 års cdc bevægelse har handlet om, nemlig at anvende cdc fjer til mere og andet end de oprindelige tørfluer, som eks. the F-Fly fra 80èrne. Jeg overvejer altid om og hvordan jeg kan inkorporere cdc som materiale, hver gang jeg starter et nyt fluebindings projekt.
En arbejdsmetode som jeg har taget til mig og udviklet på, er at tegne fluerne, inden jeg binder dem. Første gang jeg tegnede en flue, har sikkert været i de unge teenage år, men de hurtige skitsetegninger, som jeg laver nu, er noget som jeg har udviklet og arbejdet med de seneste 10 år. Det er slet ikke tegninger på niveau med Gordon van der Spuy`s, men der imod hurtige arbejdstegninger, der er gode at kigge på, når fluen skal bindes. Jeg er et visuelt menneske og en tegning, eventuelt med lidt tekst, hjælper mig med at huske mine beslutninger og giver mig en fornemmelse af proportioner og hvordan jeg får det ønskede udtryk frem i fluen. Med andre ord giver det visuelle mig overblik, og så er det jo ikke altid, at jeg har tid til at binde fluer, lige netop når jeg får en idè, og det er lige netop i sådan en situation det fungerer godt at lave en tegning, således fluen kan huskes til en senere binde-lejlighed.