Efterårets Vårflue-sjov
Michael Olesen’s Efterårs Vårflue-sjov På vej i bilen, mod Jylland, er åen allerede i tankerne. Er der mon læ langs træerne? Kan det betale sig
Den lille å risler og klukker, beroligende og opløftende på ene og samme tid. Naturens lyde bidrager til min indre balance. Du kan kalde det ”mindful” eller ”zen”, alt efter hvilken generation du tilhører. Jeg tænker, at jeg ”bare” kalder det at fiske og være i pagt med naturen…
Den lille å risler og klukker, beroligende og opløftende på ene og samme tid. Naturens lyde bidrager til min indre balance. Du kan kalde det ”mindful” eller ”zen”, alt efter hvilken generation du tilhører. Jeg tænker, at jeg ”bare” kalder det at fiske og være i pagt med naturen. Her ved åen, hvor denne aftens fisketur tager sin begyndelse, ligger jeg på knæ i det halvhøje græs og famler med mit kamera, i et forsøg på at ”skyde” et billede af den smukke og helt gule døgnflue ”Yellow may”. Lysten til at fotografere, melder sig af og til, selv om jeg egentlig er ved åen for at fiske. Der er meget at opleve langs fiskevandet, og det er ikke altid lige nemt, at fokusere på mere end en ting ad gangen, selv om jeg med jævne mellemrum giver det et forsøg.
Opmærksomhed er en underlig størrelse. Det er som om jeg holder øje med åen, selv om jeg stadig eksperimenterer med vinkler og lysforhold omkring den smukke døgnflue, og pludselig, ud af øjenkrogen ser jeg noget velkendt. En dyb og rolig ring på åens overflade, en af den slags der får hele kroppen i gang. Endelig en ”rigtig” fisk, når jeg lige at tænke, før ”Gamle Ole” igen står stille. Jeg står også helt stille, imens jeg venter, først med en hvis optimisme, som efterhånden tager mere og mere form af noget, som kan minde om realisme. Kan mærke, at jeg har vanskeligt ved at opgive den tilsyneladende gode fisk, men jeg må videre, hvis jeg vil nå de sidste gode standpladser, inden det bliver for koldt for døgnfluerne, at holde sig på vingerne.
Længere oppe af åen, er der nu også majflue-spinnere, der blander sig med de helt gule Yellow May. Der er ikke mange af dem, men alligevel nok til, at der melder sig en lille tvivl, om min noget mindre Heptagenia Sulphurea, for enden af mit forfang, er den rette flue. Men det er sjældent størrelsen der betyder noget, og særligt ikke på første majfluedag (trækker lidt på smilebåndet). Moderate majflue mængder kan på denne dag, ikke konkurrere med gode mængder Yellow May, som fiskene har kendt til i en uges tid, og lidt senere på aftenen bliver min lomme-filosofi da heldigvis også bekræftet. Jeg holder fast i mit fluevalg og fortsætter spadsereturen til næste udkigspost.
Mit lokalkendskab hjælper mig af og til således, at jeg kan placere mig strategisk og have et godt overblik. Ikke desto mindre er det igen i ”Øjenkrogen” der sker noget. Helt yderst i perreferien af mit synsfelt, er der endnu en af de gode ringe på vandspejlet, der endnu en gang får min gamle fluefisker-krop på overarbejde. Pulsen stiger en anelse, idet jeg lægger et par fjer-lette kast hen over fiskens standplads. I tredje kast bliver min Yellow may imitation inhaleret, og det tager mig ikke mere end ca. 2 sekunder, før jeg mærker, at det er en ret god fisk, som jeg har fået tag i. Fisken bliver fightet så kontant som muligt, selv om den ikke lige er sådan at bide skèer med. Jeg går ud i åen, i det lave ”bagvand”, lige bag ved det dybe hul, hvor den smukke 45cm bækørred tog min flue. Her er det, i første omgang, muligt at få fisken i nettet, uden den skal forlade sit element. Under normale omstændigheder, tager jeg afsked med fisken, ved at sætte den fri igen. Men netop denne fisk bliver genstand for et kompromis, og jeg foretager det, som måske kan kaldes skånsom fotografering: Godt forberedt, hurtigt og i et vådt net. Det er ikke helt optimalt for fisken, men så blev der også et bækørred-foto til denne artikel, der forhåbentlig pynter lidt på helheden.
Yellow May eller Heptagenia Sulphurea er en vigtig flue for mig. Den er optakt til majflue fiskeriet. En flue jeg går og venter på, et pejlemærke, og så er den i min bevidsthed på en helt anden måde, end mange andre døgnfluer. Jeg noterer mig f.eks. altid datoen på årets første Yellow may, der ofte kommer en uge før Majfluerne og igen i september. Yellow may har en stabil og lang sæson, der er næsten dobbelt så lang som majfluernes, og så er den tilmed også stabil, set over en dags fiskeri, hvor den klækker det meste af dagen. Det er, som hovedregel, ikke kraftige klækninger, men til gengæld står de på i timevis, i det åbne og hurtige vand. Da Yellow may nymferne klækker på åens bund, og dermed er flyveklar, stort set idet de når vandoverfladen på åen, er der nogle der fejlagtigt antager, at man ikke kan fiske sin Yellow may flue ”dead drift”. Jeg er sågar stødt på denne antagelse i et velrenomeret engelsk fluefiske magasin. Der er mange holdninger til fluefiskeri og man kan naturligvis ikke tro på alt hvad man læser. Det kan derimod være en rigtig god ide, at fiske sine tørfluer som emergere, f.eks. efter Oliver Edwards princippet med en gul udgave af en Klinkhamer (er for omfattende at uddybe her), men at påstå, at Yellow may ikke kan fiskes ”dead drift”, er det som jeg vil kalde for en ”god røverhistorie” eller ”Fake news” på nu-dansk. Jeg fisker altid ”dead drift” med Yellow may duns, og det fungerer perfekt.
Den mest sejlivede, og mest kendte, myte om ”Yellow may” døgnfluen, som stadig lever i bedste velgående, må absolut være påstanden om, at fiskene ikke vil spise fluen, fordi den smager grimt. Jeg støder faktisk overraskende ofte på fluefiskere, der er i tvivl om hvor vidt det er muligt, at fange fisk på en ”Yellow may”? Denne misforståelse tager sit udspring i de Syd Engelske kalkstrømme, hvor omtalte døgnflue ikke er særlig udbredt, og da ørrederne lærer hvad der er trygt og godt at spise, ved at vænne sig til et hvist antal fluer der kommer drivende, er det jo nærmest indlysende, at ”festen” udebliver. For at udtrykke det i en lidt morsom vending, så er de Syd Engelske ørreder ikke uddannet nok (læs educated trout), i svovl-gule døgnfluer med en kropsstørrelsen på cirka 8-10 mm. Mange fluefiskere, langs kalkstrømmene i England, har ganske enkelt tænkt, at fluen var uspiselig, selv om det i virkeligheden drejer sig om, at fluen ikke tiltrækker sig nok opmærksomhed i sparsomme mængder. Mine erfaringer med ”Yellow May” er helt og aldeles modsat de Syd Engelske, idet den bidrager til noget af sæsonens bedste fiskeri, og lokker overordentligt fine fisk til overfladen, i min lille lokale å.
Her finder du et udpluk af mine fluer og du kan meget nemt lære at binde dem, ved hjælp af step-by-step billederne med tilhørende forklaringer.
Yellow may-fikeriet er også lidt specielt, på den måde forstået, at man ofte kan nøjes med at fiske med en dun imitation hele dagen og aftenen med. Det giver mening fordi fiskene har interesse i at tage den helt gule dun, hele dagen og ikke mindst fordi klække perioden er meget lang. Jeg ynder nu, af og til, at fiske med en spinner imitation sidst på aftenen, men det er nu kun fordi det føles rigtigt, at servere spinnere som ”natmad”. Hanner og hunner er meget ens i dun stadiet, de er næsten helt svovlgule, både vinger, krop, haletråde og ben. Men i spinnerstadiet er der stor forskel på han og hun. Hunnen har beholdt sin gule kropsfarve, med næsten helt klare vinger.
Til gengæld laver hannen lidt af et tryllenummer, og får en helt brun krop i sit spinnerstadie. Jeg har ofte været fristet til at fremstille nogle hanner, til min flueæske, da de er meget anderledes i farven, men det er for længst droppet igen, da jeg nærmest aldrig ser dem på vandet. Måske er der et par uheldige eksemplarer, der ryger i, på en dag med frisk vind. Men uanset hvilke fluer man binder til flueæsken, eller hvordan man vælger at fiske sine kreationer, så kan det i hvert fald vise sig, at være en god ide, at have en håndfuld ”Yellow May” fluer med til åen i Maj, Juni, Juli og igen i September, også selv om der er majfluer i luften. Det er helt sikkert omstændighederne der afgør hvor effektiv en given døgnflue imitation er.
Yellow May er det jeg vil kalde for en stor døgnflue, og derfor kunne jeg egentlig godt forsvare, at binde mine fluer med en større detaljerigdom end tilfældet er, men det er ikke nødvendigt. Jeg binder mine Yellow may tørfluer så sparsomt som muligt, ikke fordi de skal være pæne, men fordi de skal være naturtro og så insektagtige som muligt. Jeg tilstræber at fluen ligger dybt i vandfilmen, således den er mere synlig for fisken. Det kan gøres ved ikke at lave kroppen alt for busket og klippe de traditionelt bundne hackler på undersiden af fluen. Jeg foretrækker at imprægnere mine fluer, frem for at overdresse disse, for at fremme flydeevnen. Der er naturligvis ”plads” til, at fluens størrelse, form, farve, silhuette og aftryk, ikke rammes eller bindes helt præcist. Mange fluer fanger fisk i maj måned, hvor fiskene stadig er på den ”sultne side” af sæsonen. Jeg kan personligt godt lide at fiske med en flue der ser rigtig ud, og måske har det i nogle tilfælde en betydning, selv i maj måned. Hvem ved?
Når jeg binder de lidt større tørfluer, kan der opstå et krog-dilemma. Yellow may duns og spinnere er eks. passende at binde på en standard tørfluekrog størrelse 10, men jeg binder dem altid på en størrelse 12, da den er forholdsvis meget lettere end en 10ér. Det kan have stor betydning, når man som jeg, gerne vil dresse mine fluer sparsomt. Det kan simpelt hen ikke lade sig gøre, at fremstille sådanne tørfluer, hvis krog-wiren er for kraftig. ”Partridge Ideal dry” eller Maruto d04 er helt perfekte.
God fornøjelse med at binde og fiske med “No Hackle Yellow May”
Knæk og bræk.
Hav fingeren på pulsen, og læs om det seneste i min verden af flue fiskeri og flue binding.
Michael Olesen’s Efterårs Vårflue-sjov På vej i bilen, mod Jylland, er åen allerede i tankerne. Er der mon læ langs træerne? Kan det betale sig
Michael Olesen’s Postkort fra Danica-Land Majflue fiskeriet er altid værd at vente på, men i år var ventetiden ikke så lang. Det ikoniske insekt kom
EOS European Outdoor Show i Verona EOS Verona 2024 Billeder taget af Lorenzo Mangini & Margrethe Olesen Italienerne har det hele; verdens bedste køkken, utrolig
Binde Guide: Hvordan du binder Michael Olesen’s Foam Foil Sedge Krog: Maruto d21 størrelse 10 eller 8 Tråd: Semperfli Waxed 12/0 Rust Krop/abdomen: Rustfarvet Kapok-
Fly Fishing and Insect Exploration Yellow May, Opmærksomhed og Omtanke Den lille å risler og klukker, beroligende og opløftende på ene og samme tid. Naturens
Binde Guide: Hvordan du binder min No Hackle Yellow May Krog: Tørfluekrog med let wire størrelse 12 Tråd: Semperfli Nano Silk 12/0 hvid Haler: Fjerstråler
Don’t miss any articles or news. Get the latest updates via email. Don’t miss out, you might end getting hooked.
Any time you may unsubscribe. (Not active)