Jeg hænger ret ofte ud med døgnfluerne. Jeg studerer dem, tager billeder og iagttager deres adfærd (hver sin fornøjelse). Døgnfluerne “hænger ud” i skyggen, som er de på badeferie og der bliver de dagen lang. De sidder i skyggen det meste af dagen, som om der er tid nok. Det kan jeg egentlig godt relatere til og det er da fascinerende, når nu de kun har et par dage tilbage, at leve i. Sådan er det med døgnfluer, selv om det naturligvis kun er et lille glimt af virkeligheden. Entomologer og andet godtfolk kan fortælle lidt mere om de små kræ, og hvis jeg skal tune ind på et enkelt insekt, som har givet mig nogle herlige oplevelser, den seneste uges tid, så er det absolut Dusky Yellowstreak (formentligt navngivet af Oliver Kite. Opkaldt efter insektets mørke farve/nuance og den lille gule stribe foran vingerne, ved thorax). De klækker ikke nær så talrigt som eks. Blue winged olive, men det er en god stor mundfuld, for de stakkels sultne fisk. Når der er flest af dem, kommer de som et jænt såkaldt trickle hatch, fordelt over både eftermiddag og aften, lidt ala Yellow may. Den klækker ligeledes, som Yellow may, så snart den har forladt åens bund, og er stort set klar til at lette, når den bryder åens overflade. Den skal selvfølgelig lige have lidt tid til at hærde vingerne, men det er farligt, for stallingerne er vilde med dem og så siger det haps. Sådan gik det i hvert fald for et par dage siden, ved den lille å. Stallingerne (og en enkelt ørred) var “på finnerne” og tog for sig af retterne.