Michael Olesen's

Yellow May og det sidste kast

Yellow May forbinder jeg, som hovedregel, med forår og en slags optakt til majfluefiskeriet, men jeg har ofte haft god gavn af, at minde mig selv om, at der er masser af Yellow may i midten af juni måned, længe efter majfluerne er holdt op med at klække i hobetal. Den smukke sulphur gule døgnflue kan holde gang i fiskene, når antallet af Danica er dalende.

Yellow May og det sidste kast

Smukke gule døgnfluer

Yellow May forbinder jeg, som hovedregel, med forår og en slags optakt til majfluefiskeriet, men jeg har ofte haft god gavn af, at minde mig selv om, at der er masser af Yellow may i midten af juni måned, længe efter majfluerne er holdt op med at klække i hobetal. Den smukke sulphur gule døgnflue kan holde gang i fiskene, når antallet af Danica er dalende.

Jeg var netop et smut forbi min lille å, hvor ørrederne var meget ivrige efter, at hapse de smukke gule døgnfluer, som klækkede i pænt antal, jævnt fordelt over hele dagen. Der var nærmest ikke en flue, som gik deres næse forbi. Jeg fik kroget og landet 3 stk. pæne ørreder, på min hjemmenørklede Yellow May imitation, med sparsomt gult hackle og luftig gul cdc vinge, før jeg mødte modstand. Det var en blåmand der drillede mig. Den rullede baglæns, sidelæns og i alle retninger, når den tog min flue. Under normale omstændigheder, kan jeg godt lide en udfordring, med det her, det var lige i overkanten. Blåmanden fik en pause, mine nerver fik en pause og ikke mindst fik jeg en tænkepause, imens jeg gik en runde og kiggede lidt til nogle af åens andre standpladser.

Luna Mayfly finder du også i Gordon Van Der Spuy's nye bog

The Feather Mechanic II

Jeg har haft den udsøgte fornøjelse, at skrive et kapitel om min ”Luna Mayfly”, i Gordon Van Der Spuy’s seneste bog ”The Feather Mechanic ll: Beyond the pattern” Gordon har illustreret bogen utrolig flot og har bl.a. også tegnet alle binde-steps til min flue.

Mere info findes på Gordon van der Spuy’s sociale medier.

Du kan finde en kopi af “The Feather Mechanic II: Beyond the Pattern” på  www.themissionflymag.com

Fluebinding på min måde

Oplev et udvalg af mine fluer og opskrifter

Her finder du et udpluk af mine fluer og du kan meget nemt lære at binde dem, ved hjælp af step-by-step billederne med tilhørende forklaringer.

Yellow May og det sidste kast

Det lykkedes heldigvis

Da jeg omsider vendte tilbage til min blåmand, var den stadig i gang og jeg noterede mig, at der nu var danica spinnere iblandt de insekter, som den inhalerede. Jeg fik monteret en danica spinner for enden af mit forfang, i håbet om en bedre krogning og et lidt heldigere udfald. Men det går hverken værre eller bedre end, at den flotte stalling mister interessen fuldstændigt og jeg står tilbage på åbrinken, med alle mine talenter og ingen resultater. Jeg står ret længe og kigger på det blanke og alt for rolige vandspejl. Nok er nok, når jeg lige at tænke, da jeg hører en fisk slå, lige bag min ryg, ud for et buskads, hvor jeg kun har mulighed for at kaste nedstrøms.

Jeg trak 3-4 meter line af hjulet. Jeg sad på hug og lavede et enkelt blindkast, i håbet om, at fisken ikke opdagede mig. Det lykkedes heldigvis at få fisken til, at tage min flue første gang. Et roligt løft med stang og line gjorde jobbet. Fisken krogede nærmest sig selv, som de ofte gør ved nedstrøms præsentation. Der er som regel kun et forsøg, på den slags kast.

Yellow May og det sidste kast

Hvilket pragteksemplar

Jeg gik tur med fisken i en rum tid, men jeg ved ikke hvor længe. Tidsfornemmelse er en underlig størrelse, når fiskeriet bliver lidt intenst. Det var en ørred og hvilket pragteksemplar. Det er længe siden jeg har set så flotte røde pletter og bedst som jeg stod der i åen, i mine waders, med vand til lidt over knæene og nød synet af fangsten i nettet, fortsatte den irriterende og uforskammede blåmend med, at tage Yellow May på vandspejlet, kun 3 meter foran mig. Men pyt.

Se flere billeder fra turen nedenfor

Blog og Nyheder

Seneste Artikler og Indlæg

Hav fingeren på pulsen, og læs om det seneste i min verden af flue fiskeri og flue binding. 

Danica Dun

Binde Guide: Hvordan du binder Michael Olesen’s Danica Dun Krog: Maruto d21 str. 10 Tråd: Classic Waxed 12/0 fra Semperfli, primrose til abdomen og brun

Read More »

Efterårets Vårflue-sjov

Michael Olesen’s Efterårs Vårflue-sjov På vej i bilen, mod Jylland, er åen allerede i tankerne. Er der mon læ langs træerne? Kan det betale sig

Read More »

Postkort fra Danica Land

Michael Olesen’s Postkort fra Danica-Land Majflue fiskeriet er altid værd at vente på, men i år var ventetiden ikke så lang. Det ikoniske insekt kom

Read More »
EOS Verona 2024

EOS Verona 2024

EOS European Outdoor Show i Verona EOS Verona 2024 Billeder taget af Lorenzo Mangini & Margrethe Olesen Italienerne har det hele; verdens bedste køkken, utrolig

Read More »